“Jeg vil bare gerne lige af med lidt af det på maven…”
“Hvis jeg kan bare kan få en fladere mave, så er jeg egentlig tilfreds…”
…RIGTIG mange kvinder og mænd vil gerne have en fladere mave og måske endda synlige mavemuskler.
Og der findes også utallige “tips” og “tricks” til hvordan du specifikt forbrænder fedtet på maven eller smider mormor armene;
👉 “drik en særlig te” eller “spis dét her”
👉 “lav den her og den her øvelse”
👉 “den her maskine hjælper specifikt på mavefedt”
…jeg har også selv været der..
Da jeg startede med at træne lavede jeg op til 200 mavebøjninger dagligt, fordi jeg troede på, at det ville give mig en flot sixpack og fjernet det sidste fedt på maven…
Det hjalp desværre ikke rigtigt…faktisk er det aldrig rigtig lykkedes mig at have en fuld sixpack i længere tid ad gangen, selvom jeg prøvede ihærdigt. Og det er der en helt bestemt årsag til…
Først og fremmest så er det altså IKKE muligt at forbrænde fedt på bestemte områder af kroppen, altså det som man kalder punktforbrænding.
Fedt er kroppens energireserve. Én af fedtets vigtigste funktioner er at sikre, at vi altid har energi at tære af. Hvis vi skulle ende med en hård vinter, hvor det er svært at få mad nok (I know, det sker nok ikke i 2023, men for da vi stadig gik på jagt og boede i huler), så er det vigtigt med et ekstra fedtlag…
Kroppen lagre fedtdepoter på kroppen, og hvor den gør det er fuldstændigt genetisk betinget. Men generelt vil det for kvinder ofte være på hofter og lår og mænd omkring maven.
Der er intet vi selv kan gøre for hverken at bestemme, hvor fedtet skal sætte sig eller hvor vi vil tabe fedtet fra. Det styrer vores krop helt selv. Desværre…
Så hvis du har bestemte områder på kroppen, hvor du gerne vil have mindre fedt, så skal du altså sænke din fedtprocent overall og håbe på, at din krop tager fra de områder, du gerne vil have den til..
Hvorfor er det så SÅ svært at komme af fedtet på de områder?
Fordi fedtforbrænding kræver kalorieunderskud, altså at du spiser mindre end du forbrænder…og det skal være over en længere periode. Samtidig så er der nok også ofte en tendens til, at der hvor man særligt gerne vil af med sine fedtdepoter også er der, hvor ens krop helt naturligt lagrer mere end andre steder….
Sådan er vi mennesker jo ofte indbygget, vi ser os blinde på de ting ved vores krop, som vi selv synes allermindst om…
Jeg har ofte oplevet, at det område som en klient virkelig gerne ville gøre noget ved, også var det område, hvor hendes krop helt naturligt lagrede mest fedt..
Så er der lang vej hjem, og for de fleste er det ganske enkelt ikke besværet værd…
Det er efterhånden flere år siden, at jeg selv kom til den erkendelse, at hvis jeg selv skal have tydelig sixpack og helt flad mave, ja så kræver det meget mere end jeg er villig til at gøre for det.
Det kræver, at jeg er ret struktureret omkring min kost, at jeg holder et nøje øje med, hvad og hvor meget jeg spiser.
Faktisk er det kun lykkes mig i periode, hvor jeg har tracket alle min kalorier stort set dagligt igennem en app…
og tro mig, det bliver mig altså træt af på et tidspunkt. Det koster simpelthen for meget i det lange løb på min livskvalitet hele tiden at skulle være super opmærksom på, hvad jeg spiser…
Billedet her er fra den sidste gang jeg stillede op til en fitnesskonkurrence og havde tracket min kost i 3 måneder.
Husk at det ikke kun handler om, hvordan du ser ud, men også hvordan du har det i din krop og hvis prisen for en flad mave eller sixpack kommer på bekostning af din livskvalitet, er det så det værd?
Trekronergade 149A, 2500 København
Tlf: 22 25 75 73 - rasmus@fitnessklubben.nu
Vores automatiske sms'er sendes fra telefonnummeret 81 82 75 38.